Vil du gerne prøve kræfter
med at være frivillig i Danmark?

Vi søger altid nye kræfter, som vil hjælpe med at støtte foreningen og hjælpe projekterne videre!

I vores forening Banglabørn, har vi altid brug for hjælp. Vi er i en rivende udvikling, hvor vi gerne vil gøre foreningen større for at kunne skabe flere projekter og hjælpe endnu flere udsatte børn i Bangladesh.

Som frivillig kan du komme til at hjælpe med opbygningen af foreningen inden for alle områder. Det kan være kommunikation om arbejdet, ungdomsforums, SOME, indsamlinger og idéer til, hvordan vi gør det osv. Det kunne være at du godt kunne tænke dig at dukke op nogle timer på f.eks. Roskilde Festival, Northside eller andet og hverve medlemmer, eller måske du er god til at hjælpe med regnskaberne eller du er måske bedre til at sidde bagved det hele og hjælpe med styringen af alle vores tiltag?

Så kom og vær med i det gode arbejde med at bygge foreningen op. Det er rigtigt hyggeligt, og du kommer til at møde en masse glade mennesker, der brænder for det samme.

Det er ikke så vigtigt hvor du kommer fra eller hvor du bor. Bare du har gå-på-mod og lyst, så ordner vi det praktiske undervejs. Og måske du kan være med til at starte en afdeling, der hvor du bor?

Lyder det spændende?
Så skriv en kort mail om dig selv og den den til info@banglaboern.dk
Så vil vi kontakte dig lige så snart, vi modtager din mail.

Vil du gerne prøve kræfter
med at være frivillig i Bangladesh?

Få en oplevelse for livet! Hjælp til med arbejdet nede i Bangladesh

Et helt centralt element i det dansk-bangladeshiske samarbejde er, at unge fra Danmark rejser til Bangladesh for at arbejde som frivillige på skolen eller i handicap-projektet. De frivillige kan være med til at udvikle og styrke skolernes pædagogiske og faglige profil med deres erfaringer fra en dansk skole. De frivillige indgår i det daglige samarbejde med de lokale lærere om undervisningen på skolen og deltager i børnenes fritidsliv.

Efterhånden har mange unge danskere været frivillige i Bangladesh og har der fået lov til at opleve en meget anderledes kultur helt tæt på og samtidig gjort en forskel for både lærere og elever. Efter nogle års afbrydelse (først politisk uro og så nogle år med Corona) er forholdene i Bangladesh igen ideelle for danske frivillige, der har lyst til at udvide deres horisont og til at gøre en indsat for børn i et fattigt land.

– det kunne være dig!!

Bliv frivillig i Bangladesh

Vil du høre mere så skriv til vores volontørkoordinator på: info@banglaboern.dk

 

 

Vil du læse mere om foreningens historie, kan du finde det lige her