Nyhedsbrev fra Banglabørn juni 2025

Frivillige gør en forskel – og får en oplevelse for livet

På vores to skoler i Bangladesh er vi stolte af at kunne byde frivillige velkommen som en vigtig del af vores arbejde. Vi samarbejder med engagerede mennesker, unge som modne, der har lyst til at bidrage med deres tid og viden i en periode. Frivillige er med til at styrke undervisningen – særligt inden for engelsk og IT – og deres indsats har stor betydning både for eleverne og lærerne. I efteråret/vinteren 2025/26 planlægger vi at sende 5 frivillige afsted – det gør en kæmpe forskel for Banglabørn!

For os er det en gave at kunne trække på frivilliges kompetencer, og for de frivillige er det samtidig en unik mulighed for at opleve en anderledes kultur helt tæt på. Det daglige samvær med kolleger og børn giver indsigt i både det bangladeshiske samfund og hverdagen i en del af verden, som mange kun kender fra nyhederne.

Et gensidigt udbytte

Vi lægger stor vægt på at udvikle lærernes evner til at kommunikere på engelsk – både fordi det er en vigtig del af undervisningen, og fordi det åbner døre for elevernes fremtid. Her spiller de frivillige en central rolle, både som sproglige forbilleder og som undervisere. Også på IT-området bidrager frivillige til at løfte skolernes digitale niveau gennem undervisning, praktisk support og kompetenceudvikling.

Vi søger løbende frivillige, som ønsker at gøre en forskel – og som er nysgerrige på en hverdag fyldt med mening, læring og kulturelle møder.

Før afrejse: Overvejelser og forventninger

At tage til Banglabørns skole som frivillig underviser er en beslutning, der rummer både store muligheder og vigtige overvejelser. Du træder ind i en kultur, der på mange måder adskiller sig fra den danske. Hverdagen er præget af andre normer, religiøse traditioner og sociale strukturer, som du skal være åben og nysgerrig over for. Det gælder alt fra påklædning og kønsroller til hierarkiet på skolen og i lokalsamfundet.

Du vil sandsynligvis opleve, at engelskkundskaberne er begrænsede blandt både elever og kollegaer, hvilket kan gøre kommunikationen udfordrende – især i begyndelsen. Undervisningen foregår ofte på en mere traditionel måde, hvor læreren står ved tavlen og eleverne lærer udenad. Din tilgang vil måske være mere interaktiv og kræver tilvænning for både lærere og elever.

Samtidig er mange skoler præget af sparsomme ressourcer og begrænset adgang til teknologi, hvilket stiller krav til din kreativitet og evne til at tilpasse dig.

Kulturmøde og personlig udvikling

Socialt og følelsesmæssigt vil du uden tvivl mærke savnet til familie og venner derhjemme. Det er helt naturligt – særligt i begyndelsen, hvor alt er nyt og anderledes. Derfor er det vigtigt at finde måder at bevare kontakten, fx gennem faste videoopkald eller nyhedsbreve.

Heldigvis vil du også møde nye mennesker – både lokale og andre frivillige – som du kan dele oplevelserne med. Mange oplever, at disse nye bekendtskaber bliver nogle af de stærkeste og mest meningsfulde relationer i deres liv.

Men midt i alt det nye og udfordrende ligger også muligheden for stor personlig udvikling. Du vil sandsynligvis begynde at se verden – og din egen hverdag – med helt nye øjne. Det at undervise børn, der vokser op under helt andre vilkår, giver en dybere forståelse af både ulighed og håb. Du lærer at være mere tålmodig, mere fleksibel og mere taknemmelig. Og vigtigst af alt: Du vil opleve, at dit bidrag gør en forskel.

Frivillige i foråret 2025: Sofie og Christian

I foråret 2025 havde vi fornøjelsen af at byde velkommen til to frivillige, som i fem uger indgik som en del af hverdagen på vores skoler i det nordlige Bangladesh. Christian og Sofie, begge under uddannelse som pædagogiske assistenter på Randers Social- og Sundhedsskole, valgte at lægge deres praktikophold langt væk fra det velkendte – og kaste sig ud i en oplevelse, der både udfordrede og udviklede dem fagligt og menneskeligt.

Deres engagement, nysgerrighed og gåpåmod skabte stor værdi for både elever og lærere, og deres fortællinger giver et ærligt og inspirerende indblik i livet som frivillig i en helt anden del af verden.

Beretning fra frivilligt arbejde i Bangladesh

Christian:
Jeg valgte at tage til Bangladesh i praktik, fordi jeg gerne ville opleve en helt anden kultur og hverdag end den, jeg kender hjemmefra. Jeg ville udfordre mig selv både personligt og fagligt og få et nyt perspektiv på, hvordan livet og skolen fungerer i et andet land. Jeg var nysgerrig efter at møde nye mennesker, lære af dem og samtidig dele lidt af min egen baggrund og erfaring. Det er en oplevelse, jeg håber vil gøre mig klogere – både på verden og på mig selv.

Sofie:
Jeg valgte at tage imod denne oplevelse med kyshånd, da den er helt unik. Det er både en faglig og en personlig rejse. Jeg er sikker på, at jeg bliver klogere på mig selv og mine værdier – i takt med mødet med en helt anderledes kultur.

Første indtryk og varm modtagelse

Sofie:
Efter en lang rejse, hvor vi har skullet flyve fra Aalborg – København – Istanbul – Dhaka – Saidpur og til sidst tage en køretur, er vi endelig kommet til Birganj i Bangladesh. Vi har været så spændte på rejsen, at tiden gik ret hurtigt – trods dens længde.

Da vi ankom, fik vi set vores værelser, gik en tur i byen og snakkede om idéer til, hvad vi kunne lave med børnene. Efter den første overnatning skulle vi se skolen og holde møde med lærerne.

Skolen havde gjort meget ud af vores ankomst. Vi blev taget imod med store smil, blomster, sang og fotografering i store mængder. Man kan vist roligt sige, at de er meget imødekommende, og vi har en rigtig god mavefornemmelse i forhold til vores fem ugers praktik hernede.

Uge 2: Leg, læring og nytårsfejring

Sofie:
I denne uge er vi begyndt at falde mere til i hverdagen her i Bangladesh. Vi har fået bedre kontakt med både lærere og børn, og det gør det nemmere at arbejde i praksis. Vi har holdt møde med en lærer, vi følger tæt, og her præsenterede vi et PowerPoint-oplæg om, hvordan vi i Danmark arbejder med læring gennem leg og relationsarbejde – noget, læreren tog rigtig godt imod.

Vi har blandt andet lavet en leg i rundkreds, hvor børnene øver engelske sætninger ved at kaste en bold til hinanden og gentage efter os. Derudover har vi fejret det bangladeshiske nytår med dans, musik og en stor fest – en vild, farverig og overvældende oplevelse, som vi sent vil glemme.

Uge 3: Struktur, relationer og udflugter

Christian:
I denne uge har vi været på en spændende tur med skolens personale til en forlystelsespark et par timer væk. Det var en anderledes, men sjov oplevelse – og på vejen hjem besøgte vi en nyopført moské, som var utroligt smuk.

På skolen begynder vi virkelig at mærke en positiv forandring i klasserne. Vores fokus har været på at skabe mere struktur og klarhed i undervisningen, og det har allerede givet resultater. Børnene er mere fokuserede, og støjniveauet er faldet.

Samarbejdet med læreren, vi følger, fungerer rigtigt godt. Vi planlægger undervisningen sammen hver dag, og hun er meget åben for nye ideer. Vores relation til børnene bliver stærkere for hver dag, og det er tydeligt, at de er glade for vores tilstedeværelse. Vi føler os virkelig heldige over at være her.

Uge 4: Nye lærere, ny skole og anerkendelse

Christian:
I denne uge havde vi vores sidste uge på den første skole, før vi skal videre til en ny i næste uge. Sofie og jeg valgte at følge en ny lærer – endnu en kvindelig lærer, som var meget nysgerrig og engageret i at samarbejde med os.

Vi holdt igen et oplæg med vores PowerPoint om playful learning og lavede kendte aktiviteter som perler, rundkredslege, fri leg og Just Dance. Det var særligt motiverende at se, hvordan en anden lærer tog sin klasse med udenfor og lavede nogle af de aktiviteter, vi havde introduceret.

Midt på ugen overværede en leder for de statslige skoler i området en undervisningstime med os. Hun roste især vores anerkendende tilgang og inviterede os derefter på besøg på en af hendes egne skoler.

Det besøg blev en stærk oplevelse: Vi blev mødt af nysgerrige elever og engagerede lærere. Så mange børn ville hilse og give hånd, at lærerne til sidst måtte gribe ind for sikkerhedens skyld.

Senere i ugen blev vi inviteret hjem til en elevs familie til aftensmad – en særlig aften med lækker mad, grin og samtaler.

Lørdag tog vi til storbyen Dinajpur og mødtes med nyankomne danske sosu-studerende, Leo og Zoey. Det var dejligt at tale dansk igen og dele erfaringer. Byen var fuld af sanseindtryk – larm, dufte, trafik og liv overalt.