Nyhedsbrev august 2025

 

August 2025

Kære ven af Banglabørn!

Urmi Sharma –en repræsentant for den nye generation

En anden positiv oplevelse i juli var mit møde med Urmi Sharma, medlem af SMS’s repræsentantskab. Hun startede som lille pige i SMS-skolen i Birganj og fortsatte senere på en lokal skole og college. I dag er hun en dygtig ung kvinde, der taler flydende engelsk, udstråler venlighed og klarer sig rigtig godt i sine studier.

Hendes baggrund er dog præget af udfordringer. Hendes far blev ramt af en blodprop, der har gjort ham stærkt invalideret, og familien lever af tidligere opsparinger. Trods fremragende karakterer tvivlede Urmi derfor længe på, om hun kunne realisere sin drøm om at læse på Dhaka Universitet. Heldigvis trådte en dansk donor til og støttede hende økonomisk, hvilket gjorde det muligt for hende både at starte og fortsætte sine studier.

Urmi er nu i gang med at skifte fra sanskrit til musik, som altid har været hendes passion. Hun har både sunget og undervist nabobørn i musik, og hendes talent blev for nylig officielt anerkendt, da hun blev inviteret til at synge nationalsangen under en stor markering af ungdomsoprøret i Dhaka. Dagen efter prydede hendes billede landets avisforsider– en flot præstation af en tidligere SMS-elev!

Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Urmi sidste år blev valgt ind i repræsentantskabet for SMS Bangladesh. Traditionelt har repræsentantskabet bestået af personer udpeget af grundlæggeren Nagen Bormon, men ofte uden en klar vision for fremtiden. Med unge og engagerede medlemmer som Urmi ser vi et håb om fornyelse og udvikling. Hun er taknemmeligfor, hvad hun har fået gennem SMS, og hun brænder for at give noget tilbage. Det er en fornøjelse at se hende tage ansvar og blive et forbillede for den næste generation.

Tusind tak for din støtte, interesse og engagement – det er det, der gør arbejdet i Bangladesh muligt.

De bedste hilsner
Filip & Gitte
På vegne af Banglabørn

Er I en husstand på 2, så scan QR koden og lav evt. beløbet om til 300 kr.

TAK for alle gaver, store som små 🙂

 

Skribent:
Gitte Hebsgaard Werther & Filip Engsig-Karup, næstformand

Redaktion:
Gitte Hebsgaard Werther

 

 

Cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Vi skal have tilladelse til at gemme en cookie i din browser, hvis du ønsker at logge ind. Derudover kan du selv vælge om du vil hjælpe os med at blive bedre, ved at aktivere statistik.

Nødvendige cookies

Nogle cookies er nødvendige at have aktiveret altid. Det er fx. denne cookie der husker dine cookievalg.

Statistik

Vi bruger Google Analytics til at indsamle anonyme informationer som antallet af besøgende siden har og hvilke sider der er mest populære.

Ved at holde denne cookie aktiveret hjælper du os med at forbedre hjemmesiden.